| Roskilde
Domkirke |
 |
| |
|
|
|
|
| |
Roskilde Domkirke |
|
| |
|
|
| |
Roskilde Domkirke er de danske kongers
gravkirke (rækken af konger nederst på siden -
ialt 21 konger og 17 dronninger).
Domkirken er optaget i UNESCOs liste over verdens umistelige
kulturværdier (World Heritage List). En teglstenskirke
påbegyndt omkring 1170 af Absalon og færdigbygget af hans efterfølgere i
de følgende hundrede år. Mange tilbygninger fulgte i århundrederne
derefter. Teglstenskirken erstattede en frådstenskirke fra ca.
1080. Den første kirke på stedet var en trækirke opført af Harald
Blåtand, den første kristne danske konge, der døde ca. 985 og er begravet her (nøjagtigt hvor vides
ikke). |

English |
| |
|
|
| |
Klik på
billeder for at forstørre
Rækkefølgen kirken rundt er øst-syd-vest-nord, derefter
følger interiøret. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Domkirken fra øst, i Domkirke Stræde
ved Bispegården (opført i senbarok stil i 1736
af Laurids de Thurah). Koret er den ældste del af katedralen, påbegyndt af
Absalon omkring 1170 i den romanske stil med de rundbuede vinduer. Den
nye, gotiske spidsbuede stil er indført kort efter fra Frankrig og
dominerer i resten af kirken, der er fuldført i løbet af
1200-tallet, med undtagelse af vestparti (tårnene) og de mange senere
sidekapeller. Kirken er opført i teglsten, indført
i Danmark omkring 1160.
|
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
1. Absalonsbuen er en forbindelsesgang mellem bispegården og
kirken. Opført i
frådsten eller kildekalk omkring 1200. 2. Margretespiret over korsskæringen er
oprindelig opført i 1420erne af Erik af Pommern, men er fornyet gentagne
gange, sidst i 1999, kobbertækket. 3. I midten af tredje billede ses
gavlen til den sydlige korsarm, til højre i billedet kapitelhuset med
den kamtakkede gavl, der er domkirkens ældste tilbygning (omkring 1200),
men ændret flere gange. 4. Til venstre, altså vest, for korsarmen
Frederik 5.s kapel i nyklassicistisk stil, påbegyndt i 1775 af
C.F.Harsdorff og fuldført af C.F.Hansen i 1825 med kuppeltag. Se også
næste billede forneden. |
|
| |
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
| |
Vest for Frederik 5.s
kapel står den meget ældre Helligtrekongers kapel. Bygget i 1462 af den
første oldenborgske konge Christian 1. og hans dronning som deres
gravmæle og hvilested for efterkommere. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Domkirkens vestparti med
dobbelttårnene er opført omkring 1400. Spirerne er først tilføjet i 1635
af Christian 4. Samtidig kom en ny portal i renæssancestil, men den blev
flyttet til Holmens kirke i København i 1872 (kan ses
her)
og erstattet af en ny portal, der skulle være mere historisk korrekt.
|
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
| |
Bygninger på Skolegade
overskygget af domkirkens tårne. Udsigt til Roskilde Fjord. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Oktogonen udenfor det
nordvestlige hjørne af domkirken, opført 1985. Begravelsespladsen til
Frederik 9, død 1972, og dronning Ingrid, død 2000. Også tiltænkt de
følgende regenters gravsted. Stensætninger og planter fra de
nordatlantiske dele af kongeriget. Gravsten i grønlandsk granit. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Nordsiden fra vest til
øst. - Christian 9.s Kapel (også kaldet det glycksborgske kapel) er
romansk og byzantinsk inspireret og opført
1924 af arkitekt Andreas Clemmensen. - Christian 4.s Kapel opført 1614-41
af arkitektbrødrene Lorenz og Hans van Steenwinckel med gavl i
nederlandsk renæssance, altså røde murstensflader med friser og
skulpturer af sandsten. De stod også for
Børsen i
København og andre af Christian 4.s bygningsværker. - Nordlige korsarm.
Derefter bispen Oluf Mortensens Våbenhus, opført omkring 1450 på
nordsiden af koret i nordtysk senmiddelalderlig gotik. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Skibet mod øst, med koret
og altertavlen for enden |
|
| |
|
|
 |
| |
|
|
| |
Skibet mod vest |
|
| |
|
|
| |
Skibet blev opbygget i
løbet af 1200-tallet efter fuldførelse af koret. Omkring 3 millioner
mursten, brændt lokalt, blev brugt til opførelsen af kirken.
Fra Christian 4.s tid stammer Kongestolen (o.1600) på nordsiden af
skibet, hævet over arkaden, og prædikestolen (1609) på sydsiden. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Hvælvingerne i skibet.
Orglet: Pulpituret blev opsat o.1425. Panelværket til pulpitur og
rygpositiv stammer fra 1554, udført af Herman Raphaelis, nederlandsk
orgelbygger. Barokfacaden foroven stammer fra 1654. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Kannikekoret med alter, altertavle og
korstole til hver side. Bag altertavlen står Dronning
Margrete 1.s sarkofag af 1423, elleve år efter hendes død (billede
i Wikipedia ). Altertavlen og sarkofagen står mellem de flade korsarme,
der skulle have været dybe tværskibe efter Absalons planer, men ændret
efter hans død i 1201. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Altertavlen er udført i Antwerpen o.1560. Forgyldt
egetræsarbejde
der beskriver Jesu liv, død og opstandelse. Midterpartiet viser scener
fra korsfæstelsen, og forneden barndomsscener.
Fløjene kan lukkes, hvorved man ikke ser andet end deres bagsider (forsider
og bagsider forneden). |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Venstre fløjs forside
viser de første scener i lidelseshistorien, mens højre fløj viser
død, opstandelse og himmelfart. Fløjenes bagside har scener fra Jesu
manddomsgerninger. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
| |
Korstolene er skænket i
1420 af biskop Jens Andersen Lodehat til minde om biskop Peder
Jensen Lodehat og dronning Margrete (fortæller han i skriftfrisen over
stolene). De udskårne relieffer viser scener fra Det gamle Testamente på
sydsiden og Det ny Testamente på nordsiden (her). |
|
| |
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Højkoret og apsiden stod
færdigt kort efter Absalons død i 1201. Det er en blanding af Absalons
senromanske stil og det unggotiske indført i 1190erne fra Frankrig af
hans efterfølger som biskop, Peder Sunesøn, og dennes bror Anders
Sunesøn. De bærende granitsøjler i første billede viser at kirken var
allerførst tænkt i 1160erne som granitkirke men hurtigt ændret med
indførelsen af tegsten i Danmark ved det tidspunkt.
Billederne af Kristus og apostlene i apsisblændingerne er kalkmalerier i
gotisk stil fra 1932.
Der er fire farverige kalkmalerier fra 1570erne på pillerne, der
markerer pillegrave underneden i stendækkede nicher. Det er de
ældste grave i kirken og tilhører Harald Blåtand (der opførte den første
kirke), Estrid (Knud den Stores søster), Svend Estridsøn, Biskop Vilhelm.
De blev overført her o.1225 fra deres gravpladser i den tidligere kirke.
Dog er Harald Blåtands grav tom, den er symbolsk for kirkens angivelige
grundlægger.
Højkoret rummer fire marmorsarkofager med konger og dronninger fra
første del af 1700-tallet. Den mindre sarkofag i forgrunden hører til
Hertug Christoffer, bror til Margrete 1. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Nordlige sideskib mod
koromgangen. Kalkmaleri af Skt. Laurentius med risten han blev brændt på.
Faner over Ove Gieddes gravkrypt.
Nordlige sideskib mod vest med Trolles Kapel for enden under nordre tårn.
Sydlige sideskib mod vest med Krags Kapel for enden under søndre
tårn.
Overalt i kirken er der ligsten (indendørs gravsten) i gulvet for
adelige og borgerlige, ialt o.180. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Helligtrekongers Kapel eller Christian
1.s Kapel er fuldt udsmykket på hvælv og vægge af
kalkmalerier fra kapellets grundlæggelse i 1460erne af Christian 1. af
Oldenborg og hans dronning Dorothea af Brandeburg. De er begravet under
kapellet og deres våbenskjold er malet på østvæggen (første billede i
første række).
I andet billede ses Christian 3.s gravmæle i renæssancestil opstillet i
1575 og udført i Antwerpen af Cornelis Floris. I tredje billede Frederik
2.s gravmæle opstillet i 1590 og udført i Danmark af Gert van Eegen.
Midtsøjlen kaldes "Kongesøjlen". Den bærer en række mærker der angiver
højden på kongelige personer, der har besøgt domkirken. De højste
er Christian 1. (219,5cm) og Peter den Store af Rusland (208,4).
Den mindste er Christian 7. (164,1). Søjlens base er romansk fra
1100-tallet. På kapitælen er der våbenskjolde for Christian 1., dronning
Dorothea og biskop Oluf Mortensen Baden. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Kalkmalerier i Skt. Birgittas Kapel på
kirkens nordside. Kapellet er fra o.1480 og malerierne fra 1511. Her på
vestvæggen ses Jesus med den rige Lazarus
mens Maria Magdalene vasker Jesu fødder under
bordet. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Christian 4.s Kapel på
kirkens nordside, fra 1614-41. Statuen er af Thorvaldsen, udført 1840.
Kongen døde 1648, hans kiste er i midten af det midterste billede og ses
også i de andre billeder. De andre kister tilhører hans dronning Anne
Cathrine, hans søn Christian, der døde før ham, hans søn Frederik 3. og
dronning Sophie Amalie. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
De to store malerier i
kapellet er af Wilhelm Marstrand, fra 1860erne. Heinrich Hansens malede
"arkitektoniske"
indramninger er helt flade. Billederne forestiller henholdsvis Christian 4. på Trefoldigheden
og Christian 4. som Dommer. Gitre af Caspar Fincke fra 1620. Christian
4. og Anne Cathrines monogrammer ses i gitteret her. |
|
| |
|
|
|
|
 |
| |
|
|
|
|
| |
Det glycksborgske eller
Christian 9.s Kapel. Rummer de første tre kongepar af det glycksborgske
hus: Christian 9 (død 1906), Frederik 8 (død 1912), Christian 10 (død
1947). |
|
| |
|
|
|
|
| |
Konger begravet i Roskilde
Domkirke
med deres regeringsår
Harald Blåtand ca.958-ca.987 Gravsted kendes ikke
Svend Tveskæg ca.987-1014 Gravsted kendes ikke
Svend Estridsen 1047-1074
Margrete 1. 1375-1412
Christoffer af Bayern 1440-1448 Gravsted i koret er forsvundet
Christian 1. 1448-1481
Christian 3. 1534-1559
Frederik 2. 1559-1588
Christian 4. 1588-1648
Frederik 3. 1648-1670
Christian 5. 1670-1699
Frederik 4. 1699-1730
Christian 6. 1730-1746
Frederik 5. 1746-1766
Christian 7. 1766-1808
Frederik 6. 1808-1839
Christian 8. 1839-1848
Frederik 7. 1848-1863
Christian 9. 1863-1906
Frederik 8. 1906-1912
Christian 10.1912-1947
Frederik 9. 1947-1972 |
|
| |
|
|
|
|
| |
Roskilde
Domkirkes hjemmeside |
|
| |
|
|
|
|
| |
Forsiden til
Astofts danske afdeling |
|
| |
|
|
|
|